Undervisning i mavedans

Oplev velvære og  fællesskab – kom i kontakt med din feminine side – sjov motion når det er bedst

Mavedans er den populære danske betegnelse for orientalsk dans. Der findes mange forskellige stilarter indenfor mavedans og i Fredericia Mavedanser Forening undervises i et bredt udvalg af disse. Uanset hvilken stilart der danses, gøres der ofte brug af rekvisitter, såsom slør, lys, stok, vinger, vifteslør og meget andet. I løbet af en undervisningssession på 1,5 time gennemgås der typisk opvarmning, tekniktræning og koreografi, indimellem krydret med improvisation.

Er du i tvivl om hvilket hold du hører til på, kan du herunder læse instruktørens niveauopdeling:

Niveauopdeling

Tirsdag kl. 18.30 – 20.00

Begynderholdet er for dig, som ønsker at lære de basale teknikker indenfor orientalsk dans og få sammensat disse en en koreografi.

400,- kr. for en sæson (15 x undervisning á 1,5 time) 

Tilmeld

Mandag 18.30-20.00

Let øvet og øvet holdet er for dig som har styr på de grundlæggende teknikker i mavedans og ønsker mere advanceret teknik og koreografi træning.

400,- kr. for en sæson (15 x undervisning á 1,5 time) 

Tilmeld

Støttemedlem

Du kan være støttemedlem af foreningen. Som støttemedlem opnås rabatter ved diverse af FMF’s arrangementer, men det er ikke muligt at deltage aktivt i undervisningen.

75,- kr. om året (betalingen falder primo september)

Tilmeld
2 kvinder i mavedanserkostumer

Begejstring og erfaring

Fahrida og Amanda – to skønne undervisere i FMF

Fahrida (til venstre) er den primære underviser i Mavedans i Fredericia. Fahrida har selv danset siden 1999 og turneret med optrædener, både som en del af en gruppe og som solo danser. I 2007 begyndte Fahrida selv at undervise i mavedans.

Amanda (til højre) er hjælpeunderviser og formand i foreningen. Amanda har danset standard og latin siden hun var 3 år gammel og i 2014 stiftede hun først bekendskab med mavedans. Forelskelsen i den orientalske dans har varet ved lige siden – så meget at hun i fællesskab med Fahrida og 2 andre, stiftede Fredericia Mavedanser Forening tilbage i 2016.

Her træner vi

Gymnastiksalen i Sundhedshuset
Dronningensgade 97, 7000 Fredericia

Find os

Ofte Stillede Spørgsmål

Finder du ikke svar på det du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os

Det anbefales at du ifører dig behageligt tøj, som du kan bevæge dig og svede i. I forhold til fodtøj bruges enten bare fødder/strømpesokker, eller et par sko med blød sål, så der er bevægelsesfrihed fødderne. Det kan også være en fordel at have et tørklæde eller møntbælte om hofterne, for bedre at kunne se og mærke om man laver de rigtige bevægelser.

Ja det kan du sagtens! Mavedansen gør at du kommer mere i kontakt med din krop og din feminitet, og til det formål er det ingen hindring at have lidt ekstra på sidebenene eller at være oppe i årene. I Fredericia Mavedanser Forening er der plads til alle.

Ja en mand kan danse mavedans ligeså godt som enhver kvinde, det kræver bare modet og lysten til at starte.

Nej det er ikke nødvendig at have et kostume, med mindre man ønsker at optræde. Til almindelig træning er det ikke nødvendigt med andet end dit eget tøj og eventuelle rekvisitter.

Det korte svar er – ja! Alle kan lære at danse mavedans. Det lange svar er – for nogen tager det lang tid at mestre de forskellige teknikker og for andre er det noget lettere. Uanset hvor lærenem man er, kan man være sikker på at det tager lang tid at mestre teknikkerne og der er altid mere at lære. Det vigtigste er at sammeligne sig selv med sit udgangspunkt og ikke med de andre dansere.

Der er ingen tvang i forhold til at optræde, det skal udelukkende være lysten der driver værket. Nogen har lyst til at tage landet rundt og optræde, mens andre trives med kun at danse i foreningen. Der snakkes ind imellem om opvisning og hvordan visse teknikker gør sig bedste på en scene, men ønsker du ikke at optræde vil der ikke være nogen som forsøger at tvinge dig.

Såfremt dit barn kan sidde stille og ikke forstyrrer undervisningen for de andre, er han/hun velkommen. Der er på nuværende tidspunkt ikke mavedans for børn i FMF, men vi håber at dette kommer på sigt.

Nej det er ikke nødvendig at tilmelde dig før du er sikker. Du har mulighed for at deltage i 3 undervisninger á 25,- kr. stk. for at vurdere om mavedans er noget for dig.

Nej det skal du ikke. I undervisningen er der ikke nogle særlig krav til påklædning. Hvis du ønsker at optræde er det heller ikke nødvendigt, da der er mange muligheder for at dække maven, enten med bodystockings eller med heldragter.

Ja det er mange muligheder for at optræde i Danmark. Som forening tager vi til flere arrangementer om året og har både være i Randers, Århus, Odense, Kolding og mange flere. Der er forskellige former for arrangementer, som man kan optræde til, enten på en stor scene eller i mere uformelle omgivelser. Hafla hører til den sidstnævnte kategori og disse holdes der mange af om året. Vi afholder også et i Fredericia, som ofte løber af staben i den første uge i november.

Det er muligt at købe kostumer til mavedans mange steder. I Danmark er det primært muligt til arrangementer, hvor der ofte er en bazar med salg af kostumer og andet nips. Der er også en facebook side ved navn “bazar 1001 nat“, hvor det er muligt at købe kostumer, rekvisitter og andet til mavedans. Alternativt findes der adskillige udenlandske forhandlere, som kan findes ved en google søgning på eksempelvis “belly dance costumes”.

Du kan tilmelde dig ved vores formand Amanda eller andre medlemmer af bestyrelsen. Ved tilmelding udfyldes en tilmeldingblanket, som enten afleveres personligt eller underskrives og sendes elektronisk til et medlem af bestyrelsen. Tilmeldingsblanketten findes her.

“Uanset, hvordan dagen har været, er man altid super glad og tilpas efter en god gang dans.”

Tanja Hell

“Selvom man er 60+ bliver man bare ved og ved.”

Susanne Larsen

“At danse, er for mig; Livsglæde, frihed og at føle mig smuk.”

Carina Elver