Vi er simpelthen så ovenud lykkelige!
Oriental Festival Denmark 7-8. marts 2020 har fået 14.000,- fra Sydbanks sponsorater! Og 3500,- fra Fredericia Kommunes indsatspulje 2019!
Hvor vildt er det ikke lige?

En festival er en omkostningsfyldt affære. Især i opstartsfasen, hvor der er mange dyre indkøb. I år har vi simpelthen været så heldige at få økonomisk støtte fra både kommunen og Sydbank!
Det har betydet, at festivalen er blevet skudt virkelig godt fra start. Tilskuddet har betydet, at festivalen er blevet et mere bæredygtigt projekt rent økonomisk – også i fremtiden. Og vi glæder os virkelig til næste års udgave den 13-14. marts 2021, som foreningens formand Amanda er tovholder og arrangør for.

Om Oriental Festival Denmark
Det er en hyldest til diversiteten indenfor både orientalsk dans og musik, niveau og stilart. Det lyder måske fint og fancy, men tanken er, at alle skal føle sig velkommen til at deltage. Uanset om man er i gang med de første spæde skridt eller man har mange års erfaring indenfor denne verden.

Det er super vigtigt, at vi beholder og styrker vores fantastiske sammenhold på tværs af foreninger, danseskoler osv. rundt om i hele Danmark. Vi er ikke så mange, så det er vigtigt, at vi står sammen. Kun sammen kan vi stå stærkere!

Showet i Kolding gennem de sidste 25 år har været et af årets absolutte højdepunkter, hvor man mødes med venner fra hele landet og får muligheden for at vise, hvad man har lært i løbet af sæsonen.
Ønsket er, at festivalen i Fredericia skal kunne udfylde de sko på bedste vis.

Og hvis i er nysgerrige på at se mere om festivalen fra i år kan i læse indslaget hos DanmarkcTV her.

– Skrevet af Amanda Bro
(Formand af Fredericia Mavedanser Forening og arrangør af Oriental Festival Denmark)