Cabaret of Light
– Fra Cairo til Paris
Mavedans med lys og kabaret · Kolding Bibliotek · Lørdag 5. december · Gratis entré
Til Kolding Light Festival 2026 glæder vi os til at vise Cabaret of Light – Fra Cairo til Paris på Kolding Bibliotek, lørdag 5. december kl. 18:00 og kl. 20:00. Vi blander orientalske rytmer, elegante kostumer og lysende rekvisitter med pariserkabaretens stemning. Der er gratis entré, og alle er velkomne, både børn og voksne.
Tid og sted
- Hvornår: Lørdag 5. december 2026, kl. 18:00 og kl. 20:00
- Hvor: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding
- Pris: Gratis entré
- Hvem: Ensemble Amira, Mavedans Danmark
- Passer til: Børn og voksne
Vi glæder os til at se jer. Kom i god tid.
Ensemble Amira er Mavedans Danmarks optrædende gruppe og foreningens kunstneriske flagskib. Vi er let øvede til øvede dansere fra Syddanmark og nærliggende områder, og vi arbejder målrettet med teknik, musikalitet og scenisk udtryk.
Vi ledes af Aziza, som er chefkoreograf og skaber både koreografierne og den kunstneriske retning. Vi optræder jævnligt ved events, festivaler og kulturelle arrangementer og er kendt for elegante, stemningsfulde og publikumsvenlige shows.
Til denne forestilling er vi i gang med at fremstille nye lysende rekvisitter, som vi glæder os til at vise frem på Kolding Bibliotek.
Gruppen er dynamisk med løbende optag. Har du lyst til at prøve kræfter med ensemblearbejde, er du velkommen til at træne med og mærke, om niveau, stil og fællesskab passer til dig.
Vil du booke Ensemble Amira, kan du kontakte os via foreningens kontaktside.