Show i Skørping

– Vendsyssels Mavedanserforening 2026

På scenen i Kulturstationen, Skørping

Denne side samler billeder og beskrivelser fra vores mavedans optræden 2026 i Skørping. Den 3. maj 2026 deltog fire dansere fra Mavedans Danmark i et flot og velbesøgt arrangement hos Vendsyssels Mavedanserforening i Kulturstationen i Skørping. Den brede scene, det professionelle lys og de stærke rammer gav hver danser et løft og skabte en levende dag med orientalsk dans i centrum. Vores dansere bidrog både som gruppe og som solister og repræsenterede foreningen med energi, musikalitet og tydelig danseglæde.

Showet bestod af tre afdelinger, hvor der blev vist mange forskellige stilarter inden for den orientalske dans – lige fra Golden Era til Shaabi og mere eksperimenterende udtryk. Alle fotos her på siden viser Mavedans Danmarks deltagelse ved showet, og de er alle taget af fotograf Jørgen Diswal.

Ensemble Amira
– klassiske stilarter på programmet

Som en del af dagens program optrådte også Mavedans Danmarks showhold, Ensemble Amira. Et af holdets kendetegn er deres forkærlighed for de klassiske stilarter. Også ved dette show præsenterede de to klassiske stilarter: en Saidi med assaya (stok), denne gang en pop‑Saidi, og en Raqs Sharqi med slør til det ultra‑klassiske musikstykke Zeina. Begge danse var koreograferet af Aziza.

mavedans optræden 2026.

Zahra præsenterede en eksperimenterende dans til musikken I’m a Woman. Dansen tog udgangspunkt i hendes egen udvikling som danser – en personlig fortælling om langsomt at træde frem, finde modet og give plads til både hendes femininitet og den danser, hun er blevet.

Zahra
– personlig og eksperimenterende dans ​

Zahra i sin eksperimenterende solo til I’m a Woman.

Fahrida
– mejance med slør og stok

Fahrida dansede en mejance med både slør og stok som rekvisitter. Koreografien er ny og blev skabt af hende i foråret 2026.

Den blev vist første gang ved Bellydance Dream Hafla i februar samme år og danses til musikstykket Soraya af den argentinske komponist Mario Kirlis.

Fahrida danser mejance med slør til musikken Soraya.

Denne koreografi, skabt af Aziza selv, er også ny og danses til musikken Tales of the Sahara. En koreografi med de karakteristiske elementer, Aziza er kendt for: drama, styrke og teknisk krævende gulvarbejde.

Hun begynder med store guld Isis‑wings, som matcher det nye guldkostume, hun har syet til dansen – alt skal passe sammen, som den superprofessionelle danser Aziza er. I den langsomme musiksekvens skifter hun vingerne ud med en sabel og laver akrobatiske gulvøvelser med sværdet balancerende på hovedet.

Aziza
– Tales of the Sahara ​

Aziza danser med store guld Isis‑wings.

Fairuz
– feberredning fra folkedans til slørdans

Fairuz skulle ved dette show berige publikum med en tempofyldt bulgarsk folkedans, men hun havde glemt det bulgarske kostume derhjemme. Hun tog en hurtig beslutning, fandt et andet kostume i tasken og valgte i stedet at danse en klassisk Raqs Sharqi med slør til musikken Nesmat el Nile.

En feberredning, som hun mestrede fuldstændigt. Det blev en overbevisende præstation med humor, elegance og masser af nærvær i det røde kostume – til publikums store begejstring. Det løftede hele salen.

Fairuz danser en klassisk slørdans.

Mavedans Danmark deltog i foråret i et flot og velbesøgt show i Kulturstationen i Skørping, hvor både solodansere og gruppen Ensemble Amira bidrog med forskellige stilarter inden for orientalsk dans. Arrangementet blev afholdt af Vendsyssels Mavedanserforening og samlede dansere fra flere dele af landet, hvilket gav et bredt indblik i de mange udtryk inden for orientalsk dans. Den brede scene, det professionelle lys og de stærke rammer skabte gode betingelser for at vise både klassiske og moderne udtryk inden for orientalsk dans.

Denne side samler et galleri med billeder og beskrivelser fra dagen og giver et indblik i den variation, musikalitet og danseglæde, som kendetegner vores forening. Eventet i Skørping er en del af vores løbende arbejde med at udbrede orientalsk dans i Danmark og skabe fællesskaber omkring dans, kultur og scenekunst.
Læs mere om Vendsyssels Mavedanserforening på deres Facebook‑side

Gratis prøvetime – sæsonstart 2/9 kl. 19

Kom og prøv mavedans gratis, når vi åbner den nye sæson den 2. september kl. 19.00 i Fredericia.

Perfekt for både begyndere og let øvede. Tilmeld dig og sikre din plads – helt uforpligtende.